Borgerløn og fremtiden – mest Lars Seiers utopi

Jeg kan godt se fidusen i at skære bureaukratiet fra kontanthjælp væk og i stedet indføre borgerløn. Det kan også sagtens gøres så der stadig er incitament for at få sig et arbejde. Det huer mig dog endnu ikke, at personer vil kunne hæve penge af statskassen uden, at der kræves noget som helst. Lars Seier har givet sit besyv med i debatten om borgerløn, jeg mener ikke I bør lytte alt for meget til ham i den debat.

Borgerløn bliver vendt fra tid til anden og i går kom Lars Seier med sit indspark til debatten. Lars fremlagde en verden med robotter og kunstig intelligens, der har overtaget de ufaglærte job. Han forklarer, at mange mennesker ikke kan omskoles til at arbejde i denne nye verden. Jeg citerer her Lars om situationen, hvor teknologiens fremskridt snart vil skabe førnævnte situation:
“Når vi begynder at ane de konturer i horisonten, vil en form for borgerløn være uundgåelig, men den vil ikke føles så forkert eller urimelig som i dag, hvor tanken om at betale folk for ikke at lave noget skurrer i ørerne på de fleste, inklusive mig.”
Lars forklarer tidligere: “Frivillige sociale, kulturelle, sportslige og »menneskelige« aktiviteter vil minde om jobs, og give selvrespekt og nyttefølelse.”

Det er altså Lars’ holdning, at vi vil opleve en tid, hvor nogle mennesker, vil være arbejdsløse pga. robotter. De vil kunne gavne fællesskabet som fodboldtrænere for vores børn, være hjælpere på varmestuer, være vagter til åbne koncerter på offentlige pladser eller måske arrangerer events som “Danmark spiser sammen”.

Hvad jeg ikke forstår ved Lars’ argumentation er, at når nu flere bliver arbejdsløse – hvorfor disse så ikke tager penge for den service de reelt yder? Lars’ utopi vil være præget af stor vækst og billigere varer og services. Men mon ikke markedet får sig indrettet, så fodboldtræneren lige pludselig får løn? Hvad skal han ellers leve af?
Borgerlønnen kan selvfølgelig være så høj, at der ikke er behov for at arbejde mere – lad os sige hvad der i dag svarer til 15.000 kr. udbetalt. Men, hvis der så kommer en jobåbning, hvorfor så tage den? Vi vil på denne måde stå overfor et meget aktuelt debatemne: “Det skal kunne betale sig at tage et arbejde.” Mennesker er dovne, og hvis vi kan slippe, så prøver vi på det.

Jeg tror på et samfund, hvor det at arbejde skal have en mærkbar forskel på det at være ledig. Markedet må da være med til at definere hvad arbejde er. Otto Brøns-Petersen svarede ret hurtigt på Lars’ indlæg og jeg vil citere ham for følgende:
“Det vil i endnu højere grad end i dag være muligt at leve af et meget smalt talent.”
Det jeg forestiller mig Otto kan mene er fodboldtræneren for drengene i den lokale fodboldklub, damen der sælger genbrugstøj til fordel for fattige i Afrika, den unge der hjælper gamle med at forstå den seneste teknologi m.m. Meget af det ser vi måske i dag som frivilligt arbejde, men hvis vi accepterer præmissen om en verden, hvor robotter har taget mange jobs, så kan mennesket give værdi på en anden måde, og tjene penge på det.
Otto ser nemlig helt rigtigt, at Lars forudsætter, at der er et loft over antallet af ufaglærte jobs. Det ser jeg som en forkert observation. Indtil vi opnår et scenarie som i “I, Robot”, vil vi mennesker finde en måde at gøres os nyttige på – så længe der er et incitament. Hvis mennesket spises af med borgerløn stor nok til charterrejse, bil og hus, så dræber vi al udvikling. Det lyder i mine ører lige så utopisk som total omfordeling.

Det er et reelt spørgsmål at stille sig selv, hvad vi kan, når robotter kan det hele. Jeg er dog helt sikker på, at vi ikke behøver svaret nu, det kommer som situationen udvikler sig. Engang kommunikerede indianere med røgsignaler, i dag kan vi videochatte. I urtiden var den menneskelige bevægelse begrænset til hvad jeg forestiller mig er nogle tusinde kilometer i livsalder, det er der i dag nogle der pendler på en uge. Teknologisk udvikling har fyldt meget i menneskets tid. Men det har den sociale udvikling også. Vi har større og større fokus på velvære. Engang brugte mennesket hele dagen på at overleve, der skulle være bål, der skulle jages, der skulle repareres tøj, der skulle passes børn osv. Med tiden har vi mere og mere tid til at tage os af hinanden. Vi har tid til at have et samfund, til kultur, til sociale aktiviteter og til selvrealisering. I takt med den teknologiske udvikling har vi udøvet dette mere og mere, jeg mener det er snæversynet ikke at tro denne udvikling vil fortsætte. Det vil der helt sikkert være et marked for, hvorfor der også vil være penge i tiltagene.

I fremtiden vil der være jobs, og de vil blive betalt. Der skal ikke være en så høj borgerløn, at det ikke kan svare sig at tage disse job.
Jeg har ikke afskrevet idéen om borgerløn, da det vil lette en stor del af det bureaukrati vi har, samtidig med, at det kan gennemføres på en sådan måde, at det stadig kan svare sig at arbejde.
Forestil dig en borgerløn på 5.000 kr. om måneden og en flad skat på 30%. 5.000 kr. er mange penge at være sikret hver måned uden at præstere noget, men lidt presset at leve for. Tjener man 1.000 kr. får man selv 700, de sidste 300 ryger i statskassen – sådan fortsætter det med alle de penge du tjener. Når man har en månedsløn på ca. 16.500 kr. har man udlignet sin borgerløn med den skat man har betalt. Det svarer ca. til at have et bundfradrag på 16.500 kr. om måneden, og derefter betale 30% i skat. Forskellen er, at med borgerløn er du sikret 5.000 kr. uanset hvad, med bundfradrag kræver det, at du har en indtægt før du får de 5.000 kr. Borgerløn kan på den måde være en måde at sænke bureaukratiet på i udbetaling af sociale ydelser.

Det helt store spørgsmål er, om vi er villige til at betale folk, der ikke vil lave noget. I vores nuværende kontanthjælpssystem er der mulighed for at stoppe overførselsindkomst, hvis vi ikke mener, at borgeren yder sit for at modtage denne – det er der ikke med borgerløn. Er det retfærdigt?

Her er mit eksempel på borgerløn, der er nævnt i indlægget.
Der udbetales 5.000 kr. i borgerløn om måneden og der er en skat på 30%. Den blå linje beskriver forholdet mellem din årsløn og den sum du betaler i skat over hele året. Den orange linje beskriver sammenhængen mellem din årsløn og de penge du har til rådighed i løbet af et helt år.
Læg mærke til, at har du en årsløn på 100.000 kr. får du udbetalt lidt over 125.000 kr. efter skat. Det er ved en løn på 200.000 kr. at du har betalt den borgerløn tilbage med skat.


Lars Seiers indæg:https://www.b.dk/kommentarer/lars-seier-borgerloen-er-uundgaaelig-paa-lang-sigt (13. maj 2017)
Otto Brøns-Petersen indlæg: http://punditokraterne.dk/2017/05/13/borgerloen-en-kommentar-til-lars-seier/ (13. maj 2017)