I dag skal vi stemme

Hvert fjerde år tiltræder et nyt byråd. Med lidt udskiftninger og fulde af forventninger møder de ind efter nytår. Der er nye og gamle, der er måske en ny borgmester, men helt sikkert er det, at der skal laves nye aftaler.

Den tid kommer snart igen, for i dag er der valg. Jeg ønsker, at deltage i byrådsarbejdet fra 2018 til 2022. Jeg vil gøre en forskel i Aalborg Kommune. Lad mig få en plads om derinde bord i Aalborg Byråd.

Jeg håber Det Konservative Folkeparti får stor indflydelse i byrådet. Vi står for frihed, lille stat og sikkerhed. Uddannelse og social sikkerhed er vigtigt for alle danskere. En værdig ældre- og handicappleje har vi som mennesker fortjent. Erhvervslivet driver kommunen, derfor skal vi give dem gode vilkår at konkurrere i. Det er os, der lever af dem – ikke omvendt.

Jeg gør hvad jeg kan, for at være et ordentligt menneske. Måske er det kedeligt, måske er det gammeldags, men det er sådan jeg vil være. Jeg vil holde mit ord, og spille ærligt ud, når det ikke kan lade sig gøre. Jeg vil lytte til problemstillinger og løsningsforslag. Jeg vil ikke bombastisk sprælle med armene for at blive set, i stedet vil jeg arbejde for at gøre en forskel. Jeg er mere interesseret i det politiske samarbejde end at klippe snore.

Godt valg.