I Danmark er det bankerne der trykker penge

Der er opmærksomhed på, at Nationalbanken ikke længere skal præge vores mønter eller trykke vores sedler. I 2016 blev det besluttet at vores mønter skal præges i Finland, og nu her i februar 2018 at vores sedler trykkes i Frankrig. Det interessante er, at Nationalbanken stadig har beslutningskompetence til at få disse penge trykt/præget. Men hvor kommer vores elektroniske penge fra? Laver Nationalbanken også dem, er det rigtige penge, er de lige så stabile som bitcoin eller er det gæld?

Lad mig først starte med en lignelse, der kan sætter tankerne i gang til hvordan du synes vores pengesystem skal være.

Historien om penge på den øde ø?

Et krydstogtskib sejler rundt midt i Stillehavet, da skibet pludselig synker. Passagererne hopper straks i redningsbådene og lander på en øde ø. Det eneste alle passagererne har er det tøj de står i. Det er ikke noget problem, for de nye øboere har andre udfordringer. De laver hytter, samler mad, laver nyt tøj, og udfører andre opgaver, der sikrer deres overlevelse. Som tiden går lægger øboerne mærke til, at ikke alle laver lige meget. Øboerne vil udligne dette med en form for betalingsmiddel, der skal belønne de flittige. Problemet er, at der ikke er nogen form for betalingsmiddel på øen.

Tre grupper af mennesker foreslår, at de kan laver dette nye betalingsmiddel.
Den første grupper foreslår, at de laver penge. Pengene vil de leje ud til dem, som gruppen tror vil kunne bruge dem bedst. For at leje pengene ud skal gruppen have betaling af dem, der lejer pengene.
Den anden gruppe vil lave penge, og så dele pengene ud til dem, der yder en tjeneste for fællesskabet.
Den tredje gruppe vil lave penge, og så dele pengene lige mellem alle øboerne. Øboerne kan herefter handle og dermed fordele pengene.

Ovenstående lignelse kan være en introduktion til en sund diskussion om pengepolitik. Du vil se, at den første gruppe vil lave penge på samme måde som bankerne gør i dag. De to sidste grupper er som når Nationalbanken trykker kontanter, hvordan pengene så skal fordeles kan bestemmes politisk. Derfor skal vi også se på forskellen mellem kontanter og bankernes elektroniske penge.

Penge var lettere at forstå i gamle dage

Tidligere i USA repræsenterede penge en guldreserve. Det er ikke et hensigtsmæssigt og moderne pengesystem, men dog et der er let at forstå. Derfor vil jeg bruge det som et eksempel på hvordan kontanter kan repræsentere værdi.

Hvis USA havde 1.000 ton guld var det altså den værdi som deres kontanter repræsenterede. Det var altaå mængden af kontanter, der bestemte hvilken værdi de repræsenterede. Hvis vi sammenlignede dollars med den tidligere italienske lira, havde USA altså få kontanter i forhold til deres guldreserve, og Italien havde mange kontanter i forhold til deres guldreserve (såfremt Italien havde samme pengesystem). Men den guldreservevurdering kunne man let udregne værdien af ens valuta. Havde USA 25 mia. dollars var værdien altså 25.000 dollars pr. kg guld. Trykte USA 1 mia. dollars mere ville værdien af dollaren ændre sig til 26.000 dollars pr. kg guld. At trykke penge skabte altså inflation.

Det viste sig ikke at være hensigtsmæssigt, da et land har mange andre værdier end guldreserver. Det er dog en simpel måde at forstå hvordan der er sammenhæng mellem værdien af kontanter, pengeproduktion og landets værdi.

Kontanter og bankpenge

I dag står vores penge på bankbogen og ifølge organisationen Gode penge er pengemængden af kontanter i Danmark ca. 5%. 95% af vores penge er altså repræsenteret i banken.

Vi tror, at det er Nationalbanken, der skaber penge, men det er desværre ikke sandt. Det er Nationalbanken, der skaber kontanter, men bankerne kan også skabe bankpenge. Bankpenge skabes når banken laver et lån, uden at lånet kommer fra en andens overskud af penge. I grunden skabes pengene ved at banken siger: “Vi skylder dig 100.000, og så skylder du os 100.000”.
Tidligere var det kun muligt, at låne, hvis en anden havde ekstra. Nu er det muligt for banker at lave denne vi-skylder-hinanden-situation.

Det skaber et gældssamfund. For at forklare hvordan det fungerer bliver det lidt teknisk, men jeg vil binde det op på et eksempel.

Bankernes elektroniske penge er skabt på gæld

Michael har 100.000 kontanter. Pengene bliver sat i banken, og Michael kan hæve sine penge, når han vil. Banken vælger at beholde 10% i finansiel sikkerhed, men låner resten ud. De 90.000 kr. låner de ud til Brian. Brian vil gerne låne pengene til at købe en bil. Bilen bliver købt af Hans, som ligger pengene i sin banken. Banken ligger nu 10% i sikkerhed og låner resten ud til Signe. Signe vil rejse for pengene og låner 81.000 kr. til at rejse. Rejsebureauet kan ligge pengene i deres bank. Jeg opstiller nu personerne i en tabel med deres tilgodehavende eller gæld for at visualisere eksemplet.

Navn Tilgodehavende Gæld
Michael 100.000 kr.
Brian 90.000 kr.
Hans 90.000 kr.
Signe 81.000 kr.
Rejsebureau 81.000 kr.
I alt 271.000 kr. 171.000 kr.

Eksemplet kan fortsættes med flere led, der til sidst ender med, at der tilsammen er 1.000.000 kr. i tilgodehavende og 900.000 kr. i gæld. Alt sammen er baseret på Michaels 100.000 kr. i kontanter. Der er altså skabt 900.000 kr. bankpenge på bekostning af lige så meget gæld, og det er bankerne der har skabt det.

Det er desværre ikke et tænkt eksempel. De elektroniske bankpenge steg fra 2003 til 2007 til det dobbelte. Der var i 2003 400 mia. bankpenge og i 2007 var der 800 mia. Det var ikke fordi moster Oda havde lagt alle sine kontanter i banken over de fire år, det var 400 mia. kr. skabt af banken, og dermed også 400 mia. kr. i gæld.

Hvad er problemet med bankernes penge?

Ifølge lektor ved CBS Ole Bjerg er der i sær fem problemer ved, at bankerne kan skabe deres egne bankpenge.

  1. Denne pengeproduktion forstærker konjunkturer, da bankerne skaber penge på efterspørgsel. Hvis folk vil have penge, så laver bankerne pengene. Under højkonjunktur hvor folk vil forbruge genererer bankerne masser af penge. Under lavkonjunktur, hvor folk vil betale af på lån, kan banken ikke genere gæld, og dermed ikke skabe penge. Det er de mekanismer, der forstærker konjunkturerne, noget vi ellers helst vil undgå.
  2. Bankpenge skabes af gæld, som beskrevet i tabellen ovenfor. Bankerne tager en højere rente for gæld end de giver på indeståender – logisk og fair nok. Men når penge laves på gæld stiger gælden mere end indeståender. Det skaber en gældsøkonomi. I dette argument ser jeg et delt ansvar mellem banker og låntager, for banken tvinger ikke nogen til at låne penge. Men jf. punkt 3 forstærker pengeskabelsen eksempelvis boligbobler, der gør låntager nødt til at låne flere penge ved køb af bolig.
  3. Pengene allokeres efter bankernes udlånspolitik. Bankerne låner dem helst til etablerede værdier (boliger og aktier) og ikke til usikre værdier (små og mellemstore virksomheder). Allerede etablerede boliger skaber ikke reel vækst, da det er bygninger som engang blev bygget. Det, der derimod skaber reel vækst er eksempelvis små virksomheder, der vokser. Ved at lade bankerne bestemme hvor nye penge introduceres på markedet styrker vi ikke reel vækst, men i stedet boligbobler.
  4. Vi tager for givet, at kontanter og bankpenge er det samme værd. Ole Bjerg forklarer i et interview med Michael Schöt, at sådan er det også – til det ikke er sådan længere. Her refererer Ole Bjerg til et Bail In i Cypern, hvor befolkningen ikke længere havde tiltro til kapitalen i banken. Rigtig mange borgere ville pludselig hæve deres indestående i bankerne til kontanter.
  5. Privatisering af pengeskabelsen er en afpolitisering. Det er som tidligere nævnt bankernes udlånspolitik, der styrer allokeringen af de nye penge – ikke regeringens finanspolitik. Det er ikke meningen, at beslutningskompetencen til pengeskabelse skal privatiseres. Pengeskabelsen skal styres af samfundets bedste, ikke bankernes.

Gode penge

Ole Bjerg er med i organisationen Gode penge. Organisationens mål er at give Danmark et nyt demokratisk pengesystem, der ikke baserer sig på bankernes kortsigtede profit. Organisationen er ikke politisk, men gør opmærksom på problematikkerne ved den nuværende (manglende) pengepolitik.

Gode penge har analyseret, at de stigende boligpriser ikke kun kommer af lønstigninger eller befolkningstilvækst. Udbud og efterspørgsel vil, at hvis efterspørgslen efter boliger stiger eller udbuddet falder, så vil prisen stige. Hvis lønnen i befolkningen stiger, så vil prisen også stige. Men disse faktorer kan alene ikke forklare den store værdistigning der har været på boligmarkedet. Læs selv organisationens analyse: “Bankerne pumper boligpriserne i vejret…

Relativ udvikling af danske boligpriser og indkomster fra 1992 til 2017. Niveauet i 1992 for hver værdi er sat til indeks 100. Det er en graf fra ovennævnte analyse. Graferne bruges illustrativt til at vise hvordan én faktor, der påvirker boligpriser, ikke er fuldt med udviklingen i boligpriser. Illustration af de andre faktorer findes i analysen.

Analysen viser, at den befolkningstilvækst vi har haft i Danmark, og den urbanisering der er foregået samtidig med lønstigninger, ikke tilsammen kan forklare prisstigningen på boligerne. Analysen konkluderer, at boligprisernes ekstraordinære stigning kommer af, at bankerne skaber penge. Det underbygger problematik nr. 3, da der ikke skabes reel vækst i Danmark, når penge bruges på at lade boligpriser stige.

Boligsituationen

Når man skaber penge ud af gæld og fordeler pengene til boliger, skaber det et risikofyldt boligmarked. Boligpriserne stiger, men det gør gælden i boligerne også, og det er uden at lønningerne følger med. Sammenholdt med de laver renter vi har i dag er der mulighed for at låne mange penge, med en relativt lav løn, fordi man har råd til renteudgifterne.

Når boligboblen springer, så falder boligpriserne drastisk. Det skete under finanskrisen og flere personer var pludselig teknisk insolvente – endda i en grad, der stavnsbandt dem til deres boliger. Vi har et usundt økonomisk system, når nyskabte penge styres direkte ind i den finansielle økonomi. Det omfatter eksempelvis allerede etablerede boliger og aktier. Pengene burde komme ind i den reelle økonomi til mindre virksomheder, byggeri af nye boliger eller offentligt forbrug – for at skabe reel vækst.

Nationalbanken kan lave elektroniske penge

Hvis man inddrager bankernes mulighed for at skabe penge med gæld, og i stedet giver denne kompetence til Nationalbanken sker det nøjagtig som når sedler trykkes. Nationalbanken kan også skabe elektroniske penge, men de kan gøre det uden at skabe gæld. Eksempelvis kan Nationalbanken opskrive statens konto med 1 mia. kr. Det vil være på samme måde som hvis de trykte 1 mia. kr. i sedler og gav dem til staten. Folketingets opgave vil være at fordele de nye penge. Man kan enten gøre det som gruppe 2 eller 3 på øen – altså fordele pengene gennem finans- eller skatteloven.

Det er vigtigt, at politikere ikke gives magten til at skabe penge. Politikere kan desværre have nogenlunde samme motiv som bankerne. Inden valg kan politikerne skabe penge for at få økonomien til at se bedre ud. I stedet bør et fagligt udvalg beslutte hvornår og hvor mange penge, der skal skabes. Udvalget skal selvfølgelig være ansvarlige over for Folketinget – og befolkningen. Det vil være Folketingets opgave at fordele det, der skabes.

Jeg har givet bankerne et hak i tuden, men jeg taler selvfølgelig hverken for at afskaffe banker eller gæld.

Stadig plads til bankerne

Bankernes funktion er vigtig for samfundet. Hvis jeg står og skal bruge 1.000.000 kr. til et hus, og Michael har pengene, så er der mulighed for, at jeg kan låne dem. Bankerne er gode til at skabe denne kontakt, hvor Michael investerer sine penge i et lån. Pointen er, at bankerne ikke skal blive ved med at låne pengene ud, så der til sidst er lånt ud for 9.000.000 kr.

Det vil have konsekvenser for bankerne, der ikke længere vil kunne tjene penge på deres pengeskabelse. Men det er også en forretning, jeg ikke mener de skulle have haft i første omgang. Derfor skal bankerne tilbage til at være mæglere mellem dem, der har penge og dem, der gerne vil låne – de skal ikke være pengetrykkere.

Finansloven skal fordele vores penge

Tilbage på øen sidder ørådet samlet. De skal beslutte hvilken af de tre grupper, der skal lave øens penge. Som øboer vil jeg foreslå anden gruppe til at lave vores penge. Ideen om at alle får lige mange penge er for tilfældigt betonet til mig. I stedet mener jeg penge skal fordeles efter indsats. Hvis lignelsen skal trækkes til danske forhold betyder det, at jeg vil fordele pengene gennem finansloven. Pengene byttes ikke nødvendigvis direkte for en tjeneste, da langt de fleste danskere i forvejen yder deres i samfundet. Pengene kan gives til ældreplejen, hvor pengene både kommer plejer og borger til gode. Pengene kan gives til politiet, sygehusene, skolerne, vindenergi m.m. De fordeles efter hvad der er politisk opbakning til. Pengene kan også gives som skattelettelser enten til borgere eller små og mellemstore virksomheder.

Det vigtige er, at politikerne får og tager ansvaret for økonomien i Danmark. Lige nu har bankerne ansvaret for økonomien. Pengeskabelsen er afpolitiseret, og Folketinget har derfor ikke kompetencen til at styrke dansk erhvervsliv, sundhed, uddannelse eller privat købekraft med pengeskabelse. De kan ikke afbløde konjunkturer og skabe en stabil dansk økonomi. Det er politikernes ansvar, at give Danmarks økonomi sunde rammer, derfor skal de også påtage sig det ansvar igen.