Belægningsprocenter på Aalborgs parkeringsarealer er ikke 100… men det er også urealistisk

Det kan forekomme umuligt at parkere i Aalborg. Det er det måske ikke, men du skal være villig til at lede, gå og betale. Hans Henrik Henriksen (A) har haft hovedet i et Excel-ark, og problemerne er ikke så store… siger han. Jeg er ikke enig, bare vent til på søndag, hvor Aalborg Halvmarathon skydes i gang.

Den politiske debat om parkeringen i Aalborg raser. Den generelle konsensus er, at det er presset med pladsen i Aalborg til parkering – men løsningsforslagene er vidt forskellige. Rådmand for By- og Landskabsforvaltningen Hans Henrik Henriksen (A) udtalte dog i NORDJYSKE Stiftstidende d. 7. maj 2017, at “… på vores belægningsprocenter i vores parkeringshuse og på vores offentlige parkeringsarealer kan vi ikke læse, at vi har et parkeringsproblem i midtbyen.”
Hans har haft hovedet i et Excel-ark og der har han åbenbart set lave belægningsprocenter, og det er belæg for, at der ikke er problemer i midtbyen. Jeg gengiver herunder den statistik, der blev vist i Nordjyske d. 7. maj.

Tabel 1 Tabel over parkeringsområders belægningsprocent i Aalborg. Alle tal er fra 2016, enten gennemsnit for en hel måned eller på det specifikke tidspunkt i hver af de relevante måneder, hvor belastningen har været størst.

AKKC Gåse-pigen Budolfi Plads Sauers Plads Sømands-hjemmet C.W. Obel Palads Salling Føtex Friis Musikkens Hus Kennedy Arkaden
April

40%

88%

88%

88%

72%

15%

37%

51%

51%

27%

44%

August

25%

76%

78%

79%

65%

11%

24%

46%

62%

39%

21%

61%

September

33%

82%

66%

0%

13%

60%

45%

28%

30%

59%

Torsdag d. 8. april kl. 12:02

67%

119%

101%

103%

101%

23%

49%

98%

100%

67%

51%

Onsdag d. 10. august kl. 13:19

43%

95%

103%

98%

91%

24%

56%

75%

87%

59%

31%

73%

Torsdag d. 29. september kl. 11:05

64%

112%

104%

100%

23%

99%

89%

58%

51%

86%

 

Det er tydeligt, at gennemsnittet for en måned og det maksimalt belastede tidspunkt ikke er nær hinanden. Ud fra tallene kan vi se, at på halvdelen af parkeringsområderne har en 50% eller højere belægningsprocent ved maks i forhold gennemsnit. D. 8. april 2016 kl. 12:02 har fem parkeringsområder endda belægningsprocent på 100% eller derover, samt et anlæg på 98%.

Forestil dig et postyr der bliver på søndag når Aalborg Halvmarathon skydes i gang – eller rettere parkeringspostyr inden det skydes i gang. Oven i den normale parkeringstrommerum, skal alle løberne også finde plads.
Aalborg Halvmarathon referer til Nordkrafts hjemmeside, hvor de beskriver de nærmeste parkeringsmuligheder. Der oprettes, så vidt jeg kan se, ikke særlige parkeringsforhold for de deltagende, hvor næsten 8.000 bevæger sig ud på en løbetur midt i Aalborg og Nørresundby. Starten går ved Nordkraft, og jeg tror på, at der bliver presset med biler i hele Aalborg den dag.

Nu er spørgsmålet så: Skal Aalborg have en gennemsnitlig belægningsprocent på 100% over hele året, eller skal Aalborg kunne håndtere spidsbelastninger?
Når folk skal ind til midtbyen og handle, så vil de parkere centralt, ellers handler de et andet sted (City Syd). Det kræver flere parkeringspladser at have plads til de handlende – man kan ikke fastholde utopien om en belægningsprocent på 100%… uden at dræbe bilismen og dermed centrum.
Ved events som Aalborg Halvmarathon vil folk have gode parkeringsforhold (i sær når benene kan forekomme ømme bagefter), ellers deltager de i andre løb. Jeg var selv til Lillebælt Halvmarathon, hvor parkeringspladsen var over tre kilometer fra start, men der blev indsat busser, der kørte i pendulfart. Det gjorde parkeringen nem, da der er masser af plads uden for Middelfart, og let transport med busserne. Men til events i AKKC, Landsstævne, Tall Ships Races m.m. kræver publikum også gode parkeringsfaciliteter.

Min profeti om på søndag skal lyde: Når der er et stort arrangement i Aalborg, så bliver parkeringsmulighederne endnu mere trange end normalt. Det vil flyde med biler i Aalborg.
Følg med i debatten om parkeringsmuligheder, det betyder nemlig noget.

1 Svar

  1. Pingback : Temauge om parkering i Aalborg