Sproget er en smuk kulturskat

Jeg opfatter mig selv som gammeldags når det kommer til sprogets brug. Jeg kunde dog ikke finde paa at vende tilbage til Tider, hvor Navneord havde stort Begyndelsesbogstav, og vi skulde skrive aa. Jeg er tilhænger af, at vi leger med sproget, og at det derfor udvikler sig. Men sproget er en vigtig del af vores danske kultur, og derfor skal vi værne om det.

Det danske sprog er måske den vigtigste del af vores kultur. Vi er så privilegerede, at have vores eget sprog. Gennem sproget kan vi lære om dansk historie, men vi har også en national sammenhøringhed, som ingen andre kan byde ind på. Ordet sgu har udviklet sig fra udbruddet “så Gud hjælpe mig” når man eksempelvis slog sig. Sgu er ikke længere et bandeord, men viser stadig vores danske tilknytning til kristendom. Ordet mobiltelefon består af tre dele: mobil (latin: mobilis), tele (græsk) og fon (græsk: phone). Mobiltelefon betyder lyd langt fra der er let at flytte, men viser vores historiske tilknytning til både græsk og latin. Den overdrevne brug af ordet hygge fortæller om et folk, der ofte finder sammen i stuer med varm kakao for at isolere sig fra det forfærdelige vejr. Sprog er kultur, og skal behandles som sådan.

10.000 nye ord på få år

Den seneste ændring af vores ordbog skete denne november – 1.445 nye ord kom til. Tillykke til dem – de er nu med i en klub, hvor Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DDSL) prøver at tilføje 10.000 ord inden for få år. Jeg vil da gerne stille en ordgenerator til rådighed, så de hæmningsløst kan tilføje ord – for det er vist meningen. Det må ikke være et mål i sig selv bare at tilføje ord. Jeg synes det er en nonchalant holdning til sproget DDSL udviser med sådan en fremgangsmåde. Hvis ikke DDSL vil værne om dansks integritet, hvem vil så?

Jeg vil starte positivt over for disse nye tilføjelser. Som jeg sagde tidligere er jeg glad for at man leger med ord og sammensætter dem på nye måder. Det skaber nye betydninger, enten af kendte eller nye situationer. På den måde er rugbrødsarbejde indført som et ord, der beskriver nødvendigt, men upåfaldende og rutinepræget arbejde. Ordet fleksitar er da også en sjov forkortelse for fleksibel vegetar, som måske bliver fremtiden. Hvem ved? De to eksempler viser ord, der dukker frem i det danske sprog og samtidig har danske rødder.

Uvidenhed ændrer sproget

Sprogets udvikling skal ikke ske på grund af uvidenhed. Et klassisk eksempel på sprogbrugernes uvidenhed er forfordele. Det er et udtryk, der oprindeligt betød, at man blev forbigået (negativt ladet). I mellemtiden har nogle brugere forvekslet ordet med fordele, og brugt ordet om at begunstige nogen (positivt ladet). Nu står vi i bund og grund med et ubrugeligt ord, ødelagt af uvidenhed. “Jens forfordelte de unge piger i køen.” Denne sætning beskriver dørmanden Jens, der enten lukker de unge piger først eller sidst ind på diskoteket. Der skal en mere grundig beskrivelse til før vi ved om forfordelingen er positiv eller negativ.

Det er brugerens uvidenhed og DDSL’s manglende stædighed, der ødelægger betydningen af ordet. Der skal ikke være mulighed for at ord decideret skifter betydning, det mener jeg er ødelæggende for sproget. DDSL skal stå stærkere på ords betydning i stedet for at bøje af. Jeg ser DDSL som vogtere af det danske sprog, der skal sortere grundigt i input. På samme måde skal Dansk Sprognævn ikke ændre reglerne for kommatering, fordi jeg ikke sætter korrekt komma i denne tekst.

Udviklingen af sproget skal/bør afspejle samfundet

Sproget har udviklet sig til næsten at udelukke brugen af De, Dem og Deres. Jeg tror på, at det kommer af at vores klasser i Danmark er kommet tættere på hinanden, og at vi har lige muligheder. Det har kostet den distance der er i at være Des. Jeg kunne måske til tider godt tænke mig den respekt der ligger i Des-sprogbrugen, men set i forhold til samfundets udvikling er det ikke mærkeligt, at sproget er fulgt med. Det er sådan sproget skal udvikle sig. Sproget skal følge med udviklingen i samfundet. Der kommer nye ord som computer, fordi teknologien udvikler sig.

To nye ord, der er introduceret i november er deli og dolly. Det er henholdsvis en lille delikatesserestaurant og et køretøj, der kan holde et kamera stabilt under bevægelse. De introduceres som led i udvikling, både i samfund og teknologi. De beskriver gennem deres amerikanske oprindelse den historiske introduktion af ordene, som begge kommer fra USA.

Fremmedord skal ikke affeje danske ord i ordbogen

Deli er et amerikansk fænomen vi tager til os, og det er vel i orden, at ordet får lov at beholde sin historiske oprindelse. Det er derimod mere skødesløst at introducere coolness i den danske ordbog. Alt efter situationen har vi rigeligt med danske ord, der kan dække over det engelske coolness. At vi bruger coolness i det talte og skrevne sprog som et fremmedord er en ting, men at adoptere det i den danske ordbog synes jeg, er at give køb på vores danske sprogværdier. Det signalerer, at det danske sprog er mangelfuldt, men det engelske ord coolness kunne lige dække hullet. Coolness er ikke en ny måde at være på, det er bare et fremmedord for upåvirket/rolig/selvsikker.

Hvad skal vi med ord vi ikke bruger?

Ordet favela er nu introduceret i ordbogen. Måske bruges det, måske bruges det ikke. En Googlesøgning viser at der er en Wikipediaside og emnet, resten af resultaterne på forsiden er på engelsk. Måske bruges ordet ikke så meget da det er: “sammenhængende, tætbefolket område af simple huse, ofte med ringe sanitære forhold, beliggende i udkanten af større byer i Brasilien.” Vi har altså i vores ordbog adopteret et ord vi ikke skal bruge. Favelaer er slumområder i Brasilien. Favela skal helt sikkert bruges i turistbøger og rejsebeskrivelser fra Brasilien, men vi skal ikke have ordet i den danske ordbog. Hvis vi skulle adoptere alle verdens særbeskrivelser af lige nøjagtig deres måde at gøre ting på ville vores ordbog drukne.

“Du danske sprog, du er min moders stemme”

I bund og grund mener jeg, at den danske ordbog skal afspejle vores udvikling, ikke alle andres. På samme måde som jeg ikke støtter en kaotisk mosaikkultur i Danmark, støtter jeg heller ikke et mosaiksprog. Det sprog vi giver fremtiden skal have samme rødder som det vi fik. Deloverskriften er et citat af H.C. Andersen og afspejler min sentimentalitet over for mit modersmål.

Debatten om grønlænderstiv står foran danskheden i sproget

Det er synd, at den aktuelle debat om disse 1.445 nye ord handler om ordet grønlænderstiv. Ordet er meget generaliserende, men udfordrer ikke det danske sprog i sin danskhed. Det udfordrer selvfølgelig følelser om menneskesyn, generalisering og diskriminering.

Bag diskussionen om dette ene ord gemmer sig 1.444 andre ord. En stor del af disse ord er ligegyldige, sammensatte navneord – ord som elscooter, eltog, DSB-ansat, ekspertudvalg, fantasyroman osv. Ord der er så selvforklarende, at de bør udelades fra ordbogen. Men med målet om 10.000 nye ord på få år er DDSL selvfølgelig nødt til at finde nye ord, uanset kvalitet. Må jeg foreslå introduktionen af bogskabslågehåndtag, så mangler DDSL ét ord mindre.

Aller bagerst står nu ordene som coolness, favela, bashing, bullshit m.fl. Ord jeg ikke mener hører sig til i det danske sprogs officielle kerne. Det er ikke en del af udviklingen, det er at give køb på vores kultur. Jovist kan vi have en ordbog med fremmedord. Vores internationale relationer fordrer, at vi danskere er bevidste om vores globale omverden. Men bare fordi vi bevæger os i den store verden, behøver vi ikke sælge ud af vores identitet som danskere.

Link til den danske ordbog