Krigsfanger i Holstebro

Denne uge står i øvelsens tegn på arbejdet, hvor vi skal registrere krigsfanger.

Krigsfangestatus er en ret soldater kan påberåbe sig i krigstid, fordi man i starten af 1900-tallet indså behovet for at have regler i krig. Derfor vedtog flere lande i 1907 Haager Landkrigsreglement, der beskriver regler for krig på land. I konvention 4’s bilag beskrives regler for behandling af krigsfanger. En særlig sætning går igen til dagens behandling af krigsfanger:

They must be humanely treated.

Denne sætning danner grundlag for al behandling. Selv 42 år efter, da Genevekonvention III om krigsfanger blev underskrevet, var denne sætning stadig holdningen til krigsfanger.

I krig er langt de fleste lande enige om, at soldaterne gør deres pligt over for deres land. Det er som udgangspunkt ikke soldaten, der gør noget forkert, det er landene, der bekriger hinanden. Derfor skal soldaten have nogle basale rettigheder. Militærpolitiet er rådgiver i hvordan krigsfanger tilfangetages og transporteres til fangeinstallationer. Desuden er militærpolitiet og fangevogtere.

Jeg synes det er spændende og fascinerende at have med sådan nogle rettigheder at gøre. Fjendens soldater skal behandles bestemt, så de ved, at de ikke kan bestemme her. Men samtidig skal de behandles retfærdigt. De har ret til vand og mad, til adspredelse, til lægehjælp og gejstlig støtte. De er fanger, men de er ikke kriminelle.

Vi er en nation, der siden 1951 har tilskrevet os Genevekonventionerne, og jeg er stolt af, at vi faktisk træner at overholde disse konventioner. Det gælder ikke kun reglerne om krigsfanger, men også regler om brug af kemiske våben, behandling af sårede fjender og brugen af våben i civilt befolkede områder. Vi er soldater, der spiller efter reglerne – det er dyrere og mere besværligt end at lade være, men til gengæld kan vi holde retfærdighedens fane højt.