Når diskrimination forveksles med ligestilling

Ligestilling er for mig en kamp om lige muligheder til at løse givne opgaver her i samfundet – i dette indlæg uanset køn. Fredag viste sig som en dag, hvor ligestillingen tog et skridt frem, men også et tilbage.

Kvindelige cheftræner for herrehold

I fredags blev Susie Heede-Andersen cheftræner for Værløse Basket Klub. Hun er den første kvindelige cheftræner for et herrehold på liganiveau i Danmark. Det synes jeg er et skridt i den gode retning for ligestillingskampen.
De fysiologiske forskelle der er på mænd og kvinder kommer selvfølgelig til udtryk i sportsudøvelse. I langt de fleste sportsgrene vil kvinder have svært ved at følge med mænd. Men det betyder ikke, at kvinder ikke kan være gode trænere, dommere osv. Susie Heede-Andersen har forhåbentlig gjort sportsbestyrelser rundt omkring mere “modige”, så de begynder at ansætte kvalificerede kvindelige cheftrænere. Det gælder alt fra basket, over håndbold og til fodbold. Jeg tænker ikke, at evner inden for strategi, taktik eller regelhåndhævelse er defineret af kønskromosoner. Der er brug for, at kvinder viser, de også kan være dem der står omkring atleterne. Desværre går det langsomt. I håndboldens verden, har der været én kvindelige landstræner for det danske kvindelandshold. Det var tilbage i 60’erne og det holdt kun to år. Ved sidste VM i kvindehåndbold var der 2 kvindelige dommere ud af 32.
Om det er fordi, det traditionelt har været mænd, der sidder på sport, skal jeg ikke kunne sige. Nu håber jeg vi fromover ser en udvikling, hvor kvindelige trænere og dommere bliver hverdagskost i Danmark.

Lavere kvindelige gardere

Men sådan en nyhed kom desværre ikke alene. Fredagen bød også på nyheden om Den Kongelige Livgardes ændrede højdekrav. Fra december i år vil Livgarden have kønsdifferentierede højdekrav. Det sker efter Institut for Menneskerettigheder har henvendt sig til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, og klaget deres nød om det ligestillingsbrud forsvaret lavede med højdekravet på 175 cm for at forrette værnepligt i Den Kongelige Livgarde. Den krævede højde for en garder har været begrundet i, at højde udstråler autoritet. At lave krav baseret på køn i stedet for opgaveløsning går stik i mod min politiske holdning. Hvis det skønnes nødvendigt, at en garder har en højde på minimum 175 cm for at udstråle den rigtige autoritet, så må det være denne højde en garder skal have – uanset køn.
Chefen for Hærstaben, generalmajor H.C. Mathiesen lader til at være lidt forvirret og citeres af TV2 for at have sagt: “Vi har højdekravet, fordi man forbinder en vis legemshøjde med autoritet… Jeg mener dog ikke, at det lavere højdekrav for kvinder vil have konsekvenser for de kvindelige garderes autoritet.” Men kære generalmajor, hvis du ikke mener det har nogen konsekvens at sænke højdekravet, hvorfor sænker du så ikke højdekravet for alle? Isoleret til højde bør der ikke være forskel i den autoritet en 169 cm høj mand udstråler, kontra en 169 cm kvinde. Og hvis det ikke har en betydning for autoriteten, at skære seks cm af højdekravet, hvorfor så ikke fjerne det?

Jeg forstår ikke, at ALT skal være så 50/50 i forhold til køn, før der er ligestilling. Det er altid synd for et ungt mennesker, der vil gøre tjeneste ved Den Kongelige Livgarde, men ikke er høj nok – uanset køn. Den unge mand, der er 174 cm, må tage til takke med en værnepligt i et andet regiment. At kvinder kan spille ligestillingskortet og sænke kravet om højde – kun for dem forstås – er mig uforståligt.
Jeg lyder som en sur manchovinist – det beklager jeg faktisk. Jeg har mange følelser i debatten om gardere og soldater. Min holdning bunder i, at jeg mener en kvindelig soldat (som bare skal benævnes en soldat) skal være mentalt og fysisk robust. Ligesom jeg mener en mandlig SOSU-assistent skal være omsorgsfuld. Der skal ikke være forskel i de minimumskrav vi sætter til hinanden. Når man finder ud af hvilke emner, der honorerer minimumskravene, kan man vælge de bedste til opgaven. Så skal det ikke være sådan, at mænd skal leve op til sværere krav end kvinder – det er ikke ligestilling.

Værnepligt for alle

Forsvaret skriver selv: “Der er ikke værnepligt for kvinder, men kvinder har ret til at gennemføre værnepligtstjenesten på lige fod med mænd, deraf navnet værneret. Kvinder kan nemlig frivilligt vælge at blive ansat på værnepligtslignende vilkår, dog er de ikke bundet af pligten og kan fx vælge at opsige deres værnepligtaftale undervejs i forløbet.” Der er derfor to væsentlige forskelle på værnepligt og -ret. Som mand kan du tvinges til at gøre tjeneste i forsvaret. Har du som mand frivilligt meldt dig under fanerne, kan du ikke opsige denne aftale og må gennemstå din militære træning. Kvinder kan med deres værneret ikke tvinges, og de kan til enhver tage deres tøj og gå. Sikke en ligestilling – men det siger Institut for Menneskerettigheder jo ikke noget om.

Jeg har som befalingsmand i Hæren lært, at jeg ikke må spytte galde ud, uden at have et løsningsforslag. Den øverste ledelse har kastet sig i støvet i ligestillingens navn. Men sammenholdt med værnpligts-/værneretsspørgsmålet betyder det ikke noget for ligestillingen om et højdekrav er kønsdifferentieret eller ej.
Hvis forsvaret virkelig vil have ligestilling skal vi ændre Danmarks Riges Grundlov. §81 skal ændres til “Enhver våbenfør dansker (redigeret fra mand) er forpligtet til med sin person at bidrage til fædrelandets forsvar efter de nærmere bestemmelser, som loven foreskriver.” Samtidig indføres, at alle værnepligtsenheder fyldes med 50/50 mænd og kvinder. Højdekravet til Den Kongelige Livgarden er underordnet for uanset hvad, vil halvdelen af de værnepligtige være kvinder. Nogle af dem vil endda opleve det privilegie at gøre tjeneste helt uden lyst hertil – en ægte pligt.
Det er ikke min holdning, at mænds værnepligt og kvinders værneret skal laves om. Men hvis folk vil ændre på forhold i forsvaret med hjemmel i ligestilling og menneskerettigheder, så er jeg ikke sen til at tage fat i nældens rod. Kvinder skal også have pligt til at forsvare vores fædreland, ikke kun ret.

Kæmp for reel fremgang

Ligestillingskampen skal føres på de områder, hvor der er brug for det. I sportens verden er det meget relevant, at kvinder bakker kvindesport op. Det gælder som trænere og dommere – og for den sags skyld også publikum. Når de gode resultater kommer fra kvindelige trænere og dommere, så skal det nok sprede sig til de mandlige ligaer. For mig fjernes fokus fra de gode resultater ligestilling kommer med, når nogle proklamerer brud på menneskerettighederne fordi Den Konglige Livgarde har et højdekrav på 175 cm – uanset køn, race, religiøs overbevisning eller IQ. Det gør mig frustreret over, at en god kamp ødelægges af ligegyldige (og for mig forkerte) promoveringer. Nu kan Institut for Menneskerettigheder hoppe, juble og skråle: “Se hvad vi har gjort for ligestilling, vi er altså superfeminister og vi gør verden til et bedre sted.” Bedøm selv hvilket fremskridt i ligestillingskampen du synes det er, at højdekravet for kvinder er sænket i Den Kongelige Livgarde. Sikke en fremgang.