Min baggrund

Førstegangskandidat til byrådet i Aalborg.

Det er første gang jeg opstiller til noget politisk. Jeg er også nyt medlem i partiet – som 27-årig kan jeg se, at der er mange, der har været hurtigere til, at melde sig ind i et politisk parti. Jeg synes det er fedt, at så mange unge mennesker, konservative eller ej, interesserer sig for deres omverden.
I mine 27 leveår har jeg ikke været uden interesse for mine medmennesker. Jeg har dog holdt det på et mere lavpraktisk niveau. Da jeg gik i gymnasiet havde jeg et år i festudvalget og et år som elevrådsformand. Jeg har været kasserer i en amerikansk fodboldklub og til Blå Fest i Livgarden under min værnepligt. Senest er jeg valgt som en af to revisorer til partiets vælgerforening i Aalborg. Siden jeg blev professionel soldat har jeg også været talerør for mine medsoldater til chefen som talsmand/tillidsrepræsentant.
Jeg er nu klar til træde op på et lidt højere niveau, hvor vi ikke kun taler om dem jeg omgås, men også dem jeg aldrig selv har mødt.

Jeg er sergent ved militærpolitiet på Aalborg Kaserner. Det er et hverv, man ikke kommer sovende til. Jeg startede på Hærens Militærpolitiskole i november 2012, det var en tid med prøvelser, der var med til at forme mig. Det byggede ovenpå de udfordringer, vi blev stillet over for i værnepligten. Efter ens indskoling i Forsvaret lærer man meget om samarbejde og medansvar. Man er måske ikke i gruppe med ens venner, og man har måske ikke nogle fælles interesser, men det SKAL virke. Det er min baggrund for at kræve lidt ekstra af folk – for jeg ved, at vi kan mere end vi tror. Man lærer også hvem, der kan slæbe rygsække, hvem der kan stryge skjorter, hvem der kan huske påklædningsbestemmelserne og hvem der kan holde hovedet koldt. Alle egenskaber kan bringe gruppen fremad, så længe man ikke parkerer sig i hjørnet. En lærdom man sagtens kan bruge uden for forsvaret – i overført betydning. Vi skal alle aktivt byde ind med vores kompetencer, det er sådan samfundet fungerer bedst.
I 2015 blev jeg udsendt til Kabul og kom hjem igen et halvt år senere. Det var spændende at være i de rammer, hvor internationalt samarbejde var i højsædet. Det er interessant at sammenligne arbejdskultur på tværs af samarbejdsnationer. I sær australierne arbejdede vi tæt med. Et andet iland, men hvor kan vi alligevel være forskellige – det var lærerigt at se tingene fra andre vinkler. Samarbejde med andre gør en mere bevidst om hvor man selv står – og muligvis også hvorfor.
Jeg er sikkert hjemme, og jeg går ved den operative kapacitet i militærpolitiet. Hvis muligheden byder sig, så skal jeg afsted igen.

Jeg valgte at blive soldat, fordi man sidder for stille på universitetet. Efter min værnepligt blev jeg aftrådt til civil (som det hedder i forsvaret). Jeg læste et semester på Syddansk Universitet i HA erhvervsøkonomi. Jeg fik ikke den stimuli jeg skulle have, så efter råd og vejledning blandt soldaterkammerater søgte jeg til militærpolitiet.
Jeg gik på Odense Katedralskole og fik min studentereksamen derfra. I nutidens skare af tolvtalsstuderende falmer mit gennemsnit voldsomt. Jeg er dog glad for, at jeg er kendt som en socialt engageret studerende, der nogle gange drak en øl eller arbejdede en ekstra time, selvom lektionerne kaldte.

Jeg har haft arbejde så længe jeg kan huske. Min første lønseddel er fra uge 3 i 2005, da jeg gik i 8. klasse. Det handlede ikke om, at lønnen var 51 kr. pr. time, men princippet om, at jeg selv tjente penge.
Jeg er stolt af, at jeg siden dengang næsten ikke har haft arbejdsfri måneder. Selv med mit studenterhoved har jeg arbejdet på gartneri og på lager. Jeg er formet af, at noget af det mest naturlige for mig er, at man arbejder. Jeg ser det som en vigtig del af selvopfattelsen om man forsørger sig selv eller om man forsørges af andre. Det påvirker helt sikkert også mine politiske holdninger.

Jeg er tilflytter til Aalborg Kommune. Jeg er oprindeligt fra Fyn, nærmere bestemt Bellinge. Jeg fik adresse i Nørresundby i starten af 2013, da jeg flyttede i en ejerlejlighed. Senere samme år flyttede min kæreste ind, og vi har boet sammen siden.
Aalborg og Nørresundby er dejlige byer, som jeg er faldet godt til i. Der er ikke den storsnudede følelse af, at Aalborg er jordens centrum. Jeg har følt mig velkommen og nu vil jeg give tilbage. Jeg vil gøre hvad jeg kan for, at der kommer mere end ét byrådsmedlem i byrådet fra Det Konservative Folkeparti. To er godt, flere er bedre.