Inaktivitet kvæler de unge soldater

Unge mennesker, der søger ind som soldat forventer ikke et skrivebordsarbejde, og de forventer ikke ro. De har hørt historier, der skal indfries. Afspadsering er blevet et ord, der næsten kan give mavesår for nogle soldater. Det er ordet, der fængsler dem i deres lejlighed med kort varsel – det er ordet, der får de unge soldater til at søge væk før tid.

Når du starter som soldat har du helt sikkert hørt din fars, din onkels eller en andens historier fra deres værnepligt. Det var dengang sergenten råbte af en, man skulle løbe til skydebanen, der var sne til knæene og man skulle gå 50 km med rygsækken.
Dagens værnepligt er ikke som dengang, men den er hektisk, og for næsten 100% af alle danskere, så minder den ikke om den normale hverdag. Man møder en kultur, hvor man skal arbejde hurtigt, koncentreret og hårdt. Sammenhold og samarbejde vægtes højt. Øvelser presser de nye soldater på mad og søvn, mens man trist kan savne mors kødgryder og kasernens “bløde” madres.

Tiden kommer til, at du skal vælge: Var værnepligten nok, eller vil du forrette tjeneste som professionel soldat? Jeg valgte – efter lidt overvejelser – det sidste, og tog sergentskolen ved Hærens Militærpoliti i november 2012. Som sergentelev er man timeneutral, hvilket betyder, at man får løn for 37 timer om ugen, men systemet går ikke så meget op i om man nu kommer til at blive lidt ekstra. Det er vilkårene og ikke en eneste på sergentholdet brokkede sig. Ni måneder senere stod jeg stolt som nyudnævnt sergent og med røde baret.

Så ramte vi afspadseringshelvedet. Siden sommeren 2013 har jeg fået overarbejde udbetalt to gange, én gang pga. en regnefejl og så én gang sidste måned fordi der på magisk vist blev fundet penge til at udbetale fem arbejdsdage.
Overarbejde kommer når vi soldater arbejder ud over almindelig arbejdstid. Jeg har siden sommeren 2013 været en i forsvarets operative enheder. Det kræver sin del øvelser, skydeperioder og anden tjeneste uden for egen kaserne – og dermed nætter væk fra egen seng. Alt efter hvad man laver får man forskellige antal timer for arbejdet, og der er også forskellige rejseydelser, der skal godtgøre for de ekstra udgifter, der eksempelvis er ved ikke at spise hjemme. Dette handler udelukkende om lønnen, ikke rejseydelserne.
Er jeg på øvelse fra mandag til fredag tæller det eksempelvis som 10 arbejdsdage (en øvelsesdag tæller som to arbejdsdage). Det er sådan det er, det anfægter jeg ikke. Fagforeningen har forhandlet sig frem til, at det at frikøbe sådan en fridag koster forsvaret ca. 1.300 kr. før skat. Jeg kan altså enten afspadsere en fridag fra øvelse eller jeg kan få 1.300 kr. af forsvaret, og så får jeg ikke den fridag. Når en soldat kommer hjem fra øvelse er der altså fem fridage til gode (fem af de 10 arbejdsdage går jo på arbejde, og de sidste fem er overarbejde). De fem dage er 6.500 kr. værd før skat. Diskussionen må aldrig blive hvorvidt vi skal give alle penge til udbetaling eller afspadsere det hele. Men lige nu afspadserer vi det hele, og jeg vil klarlægge parters bevæggrunde for det ene og det andet.

Forsvarets brug af penge til afspadsering
Når forsvaret skal planlægge en medarbejders tjeneste er de interesseret i ikke at brænde hans lys i begge ender. Personen skal hænge sammen privat, derfor kan man som arbejdsgiver sørge for at kompensere medarbejderne med frihed, når de har haft overarbejde. Der kan imidlertid være brug for at holde på medarbejderne længere tid på arbejde for, at de kan få mere uddannelse/rutinering på kortere tid. Det fungerer meget lig en produktionsafdeling, hvor hver time produktionsbåndet kører, produceres der en time mere. Men nøjagtig som i en almindelig virksomhed, så er overarbejdstimerne dyrere end dem inden for almindelig tjeneste.
Nu står vi med to udfordringer i forsvaret. Et forsvarsbudget, der er blevet skåret i 20 år og så et output der ikke er håndgribeligt. Når der bliver skåret i 20 år, så kommer man hele organisationen rundt – materiel, lønninger, faciliteter, køretøjer osv. skal skæres ind til benet. Derfor overvejer man også de to muligheder med overarbejde: udbetaling (koster penge) eller afspadsering (koster ikke penge).
Forsvarets output er uhåndgribeligt. Vi kan sagtens måle hvor man vi har udsendt, eller hvor mange soldater vi er. Vi kan måle hvor mange lastbiler vi har, hvor mange vi uddanner til sanitetssoldater eller hvor mange soldater der kan løbe til deres fysiske prøve. Det at måle kvalitet, dybde og bredde af vores styrker er straks meget sværere. Dybde og bredde er ikke kun antallet af enheder og mandskab i dem. Det handler om hvor gode medarbejderne er til det de skal kunne. Et kursus gør dig ikke god, det giver dig forudsætningerne til at bruge det som soldat. Herefter skal den egenskab bruges i rammen af din enhed, så det bliver implementeret i opgaveløsninger. Men der står jo, at man har kurset, det står ikke nogle steder hvor god man er til det.
Derfor er det altså nemt at spare penge på udbetaling, for det kan være svært at måle hvor hårdt det rammer organisationen. Samtidig giver afspadsering medarbejderen mere fritid end udbetaling af overarbejde. Fritid, et ord der jo har mange gode konnotationer.

Medarbejderens villighed til at afpadsere
Det er ikke alle ansatte, der er helt enige om hvordan afspadsering og udbetaling skal doseres. Her er den klare generalisering, at de ældre medarbejdere formaner “ro på” for de unge medarbejdere. De ældre, har ro på deres liv. De har kone, børn og hus og de vil bruge tid derhjemme, når de ikke er udsendt eller på øvelse. De har generelt let ved at acceptere, at de ikke skal rende på arbejde mere end hvad godt er. De har oparbejdet mange års erfaring inden for deres job, de er dygtige og de har løftet store byrder i udsendelser m.m.
De unge kommer som tidligere beskrevet ud med energi til mere. Det er en del af livscyklussen, at det er de unge, der har energi og de ældre, der har erfaring. Øvelser og militær aktivitet stimulerer dem, der frivilligt opsøger det. Men nuludbetalingspolitik dræber motivation til mere.
Selv er jeg i en enhed, der i år har 7 ugers øvelse, 2 ugers skydeperiode og 2 ugers stationstjeneste. Det resulterer i ca. 55 fridage som tidligere beskrevet. De 55 dage optjenes over hele året, men er stadig et pres på livet med en kæreste. 55 fridage er 11 ugers fri, ud over de seks ugers betalt ferie som soldater har.
At starte årets arbejde mandag i uge to (5 arbejdsdage), at holde vinterferie (5 arbejdsdage), påskeferie (1. apr. til 17. apr – 8 arbejdsdage), sommerferie (4 uger – 20 arbejdsdage) og efterårsferie (5 arbejdsdage), samt gå på juleferie d. 18. december (8 arbejdsdage) koster 51 fridage. Jeg har altså med min øvelsesaktivitet frihed nok til at holde al den frihed fra arbejdet som mange drømmer om. Jeg har endda fire afspadseringsdage i overskud, samt mine seks ugers ferie.

Hvor skal jeg bruge min fritid? Skal jeg være sammen med kæresten, der er på arbejde? Skal jeg besøge min venner/familie, der er på deres studie eller på arbejde? Skal jeg rejse, når jeg får udbetalt grundløn fordi man afspadserer alt overarbejde? Skal jeg finde mig et sekundært arbejde? Man kan aktivere sig selv på mange måder, men vi vil jo altså være soldater – det er det vi har valgt. Lad os være soldater.
Har unge mennesker, der vil brænde energi af valgt det forkerte hverv, når de er blevet soldat? Skulle vi have været tømrer i stedet?

Det her er farvet af mine holdninger, men ikke desto mindre repræsenterer jeg også andre soldater. Jeg taler med mange soldater, der vil arbejde. Vi vil være soldater. Vi vil selvfølgelig også gerne have penge udbetalt i form af overarbejde – de er altid velkomne. Vi elsker, at have ferie, når andre har – også hver ferie. At have fredag fri fra tid til anden er også fantastisk. Men 55 fridage ud over vores seks ugers ferie er for meget. Det låser os – det får os til at overveje om soldat var det rigtige valg.

Der er ikke 100% stop for udbetaling af overarbejde, noget nøglepersonel får det fra tid til anden udbetalt. Andre gange er det bare personer, der sidder tæt på en højtstående officer. Nogle officere vil sige, at dette ikke er et problem. De vil referere til HR-målinger og sige, at vi soldater ikke giver udtryk for det jeg her fremfører. Jeg har læst samme HR-måling, men får ikke samme konklusioner som den øverste ledelse i forsvaret. Jeg taler som tillidsrepræsentant med kollegaer og opfatter situationen som jeg har beskrevet den.
Løsningsforslaget må være at bruge flere penge på lønninger. Jeg mener det er noget af det pengene til et nyt forsvarsforlig skal gå til. Det får man ikke kampfly for. Man får ikke løst flere opgaver. Man får ikke en ny organisation. Man køber derimod goodwill’en fra medarbejderne tilbage. Medarbejderne får lov til at være soldater, og vi får den høje kvalitet i soldaterne som ALLE partier praler af vi har i Danmark.