Saml styrkerne i forsvaret

Øvelsesaktivitet i forbindelse med beredskab

 

Når man sidder nederst i organisationen som en del af de operative enheder, så har man ikke overblik over alle enheder. Men jeg kan se hvordan de politiske og militære beslutninger om beredskab og udsendelser påvirker min enhed. Hvis ikke vi er aktiveret, så er vi klar – der mangler kamppauser.

Jeg arbejder ved militærpolitiet, en enhed hvor vi har fire søjler.
I staben klarer de administration, opgavefordeling m.m.
I kapacitetsenheden uddanner de nye medarbejdere, udvikler konceptet for hvordan militærpolitiet skal arbejde i fremtiden m.m.
stationerne sørger de for sikkerheden på flådestationerne og forestår national militærpolititjeneste.
I detachementerne skal vi støtte de danske soldater i internationale mission og i forbindelse med beredskaber.

Det var den korte introduktion til militærpolitiet, der i mit kommende indlæg giver dig baggrund for forståelse. Med ovenstående skulle det gerne være klart, at staben og kapacitetsenheden er et fast element af strukturen. Det er den del, der skal sørge for at stationerne og detachementerne kan arbejde (gennem administration, uddannelse, tilførsel af midler osv.). Stationerne og detachementer kan i højere grad tilpasses mængden af opgaver, da de ikke varetager opgaver på tværs af organisationen.

Det jeg vil tage fat i, er at forsvaret har mange bolde i luften – for mange – det kommer for mig til udtryk på følgende måde:

Jeg er ansat i et af militærpolitiets seks detachementer. Sådan et detachement består af 24 mand (altså hvis der ikke er vakante stillinger – men det vil jeg ikke fokusere på i denne beskrivelse). Det er ikke for sjov, at der findes netop seks detachementer. Forsvarets forventning til soldater er nemlig, at de kan udsendes et halvt år hvert tredje år. Så hvis der er halvårsmissioner og de roterer mellem de seks detachementer, så passer det perfekt. Et detachement kan altså varetage udsendelser i et halvt år, og derefter have to et halvt års pause fra udsendelser, mens de fem andre detachementer har hvert et halvt år.
I militærpolitiet er vi fast tilknyttet udsendelserne i Afghanistan og Irak. Det er detachementerne, der skal stille soldater til udsendelserne. Ud over udsendelser tilmelder militærpolitiet sig også et beredskab. Et beredskab er en enhed, der er klar til at rykke ud i verden, såfremt der skulle ske noget, hvor man vil bryde ind. Dette beredskab er klar med kort varsel og skal kunne udsendes minimum tre måneder. Selvom man ikke med sikkerhed bliver aktiveret i beredskab, så er man alligevel bundet. Bliver man aktiveret? er det i morgen eller i næste måned? Bekymringer som jeg tror på de fleste soldater kan skyde til side. Det tager vi når det kommer. Men det er de afledte spørgsmål vi har sværere ved at håndtere. Spørgsmålene om eksempelvis villa, vovse og Volvo (familielivet) er meget værre – “Skal vores liv stå på pause mens du er i beredskab!?” Nu er problemet, at det at sidde i beredskab IKKE tæller som udsendelse. Så bliver man ikke aktiveret har man værsgo at stille til udsendelse næste gang der er brug for det.
Nå nu har jeg så fortalt om udsendelse og beredskab. At være i beredskab kræver ikke samme afsavn som udsendelse, men det er altså ikke uden sociale omkostninger. Det er ikke synd for os, men det skal anerkendes, at man altså tilpasser sit liv det beredskab man er på.

Et detachement skal budgettere 25 mand til udsendelse + beredskab. Det er en mere, end der er i et detachement. Fordi et detachement er organiseret til at blive afgivet ét sted, så er der heller ikke match mellem hvilke personelgrupper man skal afgive, og dem man har. Der skal afgives seks ledere/erfarne mellemledere, men man har kun tre i detachementet – hvor finder man de tre sidste? Man finder dem i et andet detachement eller i staben/kapacitet.
Løsning 1, udsend en fra et andet detachement: Fænomenet hedder Tordenskjolds soldater. Man får soldaterne til at patruljere for at det ligner der er flere. Denne mand, der først skulle udsendes senere udsendes nu. Når turen kommer til hans detachement, så skal han enten udsendes igen (før tid), ellers skal man finde en erstatning for ham og står med samme problem.
Løsning 2, udsend en fra staben/kapacitetsenheden: Manden løser en opgave på tværs af organisationen – uanset hvem du tager. Det kan være uddannelse af nye medarbejdere, videre uddannelse af dem, der skal have mere ansvar, det kan være en fra administrationskontorerne eller lignende. Uanset hvad skal hans opgaver løses af en anden i et halvt år. Husk, at vi taler om ledere eller erfarne mellemledere, så det er oftest personel med meget ansvar, der skal udsendes “uden for rotation”.

Delkonklusionen er, at vi afgiver personel til tre steder (to udsendelser og et beredskab), og det presser den organisation vi har – næsten ikke på personel, talt i hoveder, men på nogle personelgrupper.

Men her slutter det ikke – for militærpolitiet er en værnsfælles politienhed for forsvaret. Værnsfælles betyder, at vi skal kunne varetage politiopgaver for Hæren, Søværnet og Luftvåbnet. Politi betyder, at vi har retssikkerhedsopgaver som vi er de eneste, der har hjemmel til at løse.
Vi har et detachement, der løfter alle søværnsopgaver, samtidig med, at de løfter internationale opgaver inden for Hæren. Søværnsopgaver består i at sejle med vores fregatter eller stabsskibe som militærpoliti. Det er stærkt, men også en uholdbar løsning, at de skal det. Vi har i forvejen budgetteret for stramt og så kræves det af dette “Søværns”detachement, at de skal presse på – det er ikke godt nok.
Sjovt nok er de ikke alene. Et andet detachement er på kald til at skulle løse livvagtsopgaver. Har en højtstående officer eller en minister brug for personbeskyttelse i forbindelse med rejser ud til Danmarks soldater, så kommer militærpolitiet. Det er en opgave, der kræver stor fokus i både forberedelse og udførsel, med masser af rejsedage. De er en begrænset del af rotationen mellem detachementerne pga. denne opgave. Så vi er ikke længere seks hele detachementer, der mangler næsten et helt i rotationen.
Sidst har vi endnu et detachement, der tager sin tørn i de internationale missioner. Men de står bestandigt på beredskab til at tage ud i verden, hvis nu en dansk soldat tager en fange (teknisk kaldet tilbageholdt). Her er vi som politi dem, der kan varetage en tilbageholdts sikkerhed, så alle regler og konventioner overholdes – samtidig med, at han forvares forsvarligt og bringes for den rigtige domstol. For tredje gang konstaterer jeg, at her er et detachement, der skal yde over evne.

Nu er problemet, at politikkerne ikke er færdige med at tildele opgaver. Det er ikke nok med de faste opgaver og udsendelser, ambitionsniveauet er højere. Det er jeg i og for sig ikke i mod – men organisationen har svært ved at bære det.
Det er besluttet at forsvaret skal til Estland i 2018. Det hedder Enhanced Forward Precence og Danmark skal stille 200 mand – danske soldater skal være med i en større enhed, der skal virke afskrækkende på Rusland. Det tidligere nævnte beredskab aktiveres IKKE til dette. Man har altså de 200 soldater klar, helt klar. Alt træning er gennemført til at fungere i en ramme af 200 mand inklusiv logistik, ingeniørstøtte og hele molevitten. Men nej, det skal være andre enheder end beredskabet – tænk nu hvis de skal bruges til noget! I militærpolitiet skal vi altså finde folk, der lige nu er på pause fra udsendelse eller finde folk fra staben/kapacitetsenheden. Jeg argumenterede tidligere for, at det var en knap så god ide (se ovenfor).
Når der så bliver foreslået, at soldater kan tage til grænsen og erstatte politiet så er tanken: Vi bruger dem, der tidligere har modtaget uddannelse i særlig støtte til politiet. I og for sig en god ide, men da denne uddannelse skete i sidste halvdel af 2015 kan man ikke være sikker på, at folk stadig er i de samme enheder. Hvad med nu at bruge dem vi har klar (beredskabet) – det kræver formentlig en uges uddannelse i særlig støtte til politiet, men til gengæld tærer man ikke på reserverne i forsvaret.

Det var en lang smøre for at fortælle, at vi har lagt et for stramt budget for vores organisation (i hvert fald trukket ned til militærpolitiet). I budgettet har vi ikke gjort plads til uforudsete “udgifter”, såsom Enhanced Forward Presence eller grænsekontrol. Vi har låst os selv i en situation, hvor vi tærer på medarbejdernes goodwill til virksomheden – set i forhold til forsvarets politik om at man kan udsendes et halvt år hvert tredje år.
For at få et forsvar, der virker og ikke kræver urimelig meget af vores soldater i forhold til at fastfryse deres liv kan vi:
Skrue ned for antallet af steder vi er udsendt til, men have lige så mange soldater udsendt (effektivisere).
Tilføje personel til forsvaret, så der er den rigtige mængde soldater til opgaverne (oprustning).
Stoppe tilmelding til store beredskab, så vi ikke låser vores soldater i måske, men bruger dem til de opgaver vi har besluttet os for at gennemføre (nedrustning).
Mulighederne er mange, men vi skal ikke lade stå til.